Dance Action præsenterer: "Tossede-Tante-Rikke"-dans

Rikke Bruun-Mortensen, der er indehaver og chef for Dance Action igennem mere end 20 år, har undervisningserfaring i over 30 år med sig - herigennem en masse viden og erfaring, som selvfølgelig tages med i undervisningen.

Rikke underviser i al slags dans herunder jazz, hiphop, house, børnedans, step og show-dans. Dernæst har Rikke en lang referanceliste og har koreograferet til mange forskellige show-opsætninger med både sang, skuespil og dans.

I Rikkes undervisningstimer lærer hun ikke blot en koreografi fra sig, men går i dybden med forståelsen, udstrålingen og ikke mindst nydelsen af dansen.

Rikke har altid plads til alle, ser alle og undervisningen når ud til alle. Rikke kan udvikle folk utroligt, så længe den enkelte er indstillet derpå - dette sker uden det bliver kedeligt, men med fordybelse, sjov og sved på panden som redskaber.

Børnedansen med Rikke vil være indenfor faste rammer, hvor børnene får og har et sted til at udfolde sig. Et sted med plads til fjolleri og grin, der hygges og samtidig skabes der kendskab til kroppen igennem dansen samt musikforståelse. Der er fokus på såvel det enkelte barns forståelse og udvikling, såvel som relationerne imellem hinanden og de fælles fremskridt. Det hadler netop om evnen til at mærke efter i egen krop såvel som respekten for andre.